Information om MrBeef.dk

Chefen har ordet

Mit navn er Ole Østberg, jeg har udviklet MrBeef.dk og har ansvaret for den daglige drift.

Min historie

Jeg blev udlært butiksslagter i 1990, og har stort set hele mit arbejdsliv arbejdet med fødevarer. Jeg har blandt andet været ansat som slagtermester i flere førende supermarkeder i Danmark og Norge, ligeledes har jeg drevet restaurant i 5 år i feriebyen Søndervig.

Herefter gik turen til grossist branchen, hvor jeg i flere år har været ansat som konsulent hos AB Catering i Holstebro og hos Dencon Foods i Haderslev.

De seneste år har jeg beskæftiget mig med web og system udvikling indenfor fødevare- og sommerhusbranchen, her har jeg og mit team udviklet flere unikke systemer til især foodservice branchen.

Kvalitet og dyrevelfærd 

Jeg har altid brændt for kvalitets kød, gode vine og meget gerne med en god historie bagved.

Igennem årene har jeg opbygget store erfaringer i detail og grossist branchen, og har derigennem fået gode relationer til leverandører i både ind- og udenland, hvilket er altafgørende, hvis man ønsker at sælge de bedste produkter til de bedste priser.   

Kun det bedste

Jeg ønsker kun at sælge det absolut bedste kød fra dyr, som har haft det godt, og vine fra producenter som behandler deres medarbejdere med respekt og værdighed.

Jeg glæder mig til, at levere luksuskvalitet til hele Danmark: Min fornemste opgave er, at sikre hver enkelt kunde den bedste oplevelse, når de handler hos MrBeef.dk, og give tryghed for både kvalitet og levering til tiden.

Køb af kød er nemlig en tillidssag.

 

De bedste hilsner 
Ole Østberg
Direktør