Brisket • Ball Tips mm.

Brisket fra MrBeef.dk


Brisket (spidsbryst) er en udskæring fra koens brystparti og i øvrigt et meget velsmagende stykke kød, selvom det er er sejt, og kræver en helt særlig tilberedning. Det er også en moderat fedtholdig udskæring, som kan vendes til din fordel, idet fedtkarpen er medvirkende til, at kødet bliver både mørt og saftigt.

Det karakteristisk tykke og grovkornede kød har brug for megen tid og tilberedning ved lav temperatur for at mørne. Hos MrBeef.dk anbefaler vi, at du langtidssteger brisket ved meget lav temperatur, indtil den når en indvendig temperatur på ca. 90 grader. Alt afhængig af kødets størrelse, skal du forvente en del timer til stegning for at få kødet mørt, og du skal ligeledes sørge for at væde kødet med vand eller tilsvarende, så stegen ikke bliver tør.

Brisket anvendes ofte til tilberedning af gryderetter, og det er ofte det traditionelle valg til sprængt oksekød (bryst). En anden meget populær teknik til tilberedning af brisket er langsom tilberedning i grill eller røgeovn.

Tips til servering

Server gerne brisket sammen med f.eks. kartoffelmos, stegte rodfrugter og tilhørende grøntsager. Skyen fra stegningen kan du med fordel anvende til sauce. Husk også en mellemkraftig eller kraftig rødvin.

Vores udvalg af okse og kalvekød variere over tiden, da vi er afhængige af vores leverandører. Det betyder også at vi tilføjer nye og spændende typer kød og laver gode tilbud på vores sortimenter. Følg derfor jævnligt med her på siden eller tilmeld dig nyhedsbrevet.